Seminar for økonomien i HR-cyklussen
Med seminaret kan virksomheden hurtigt komme i gang med at arbejde med Simulationsmodellen for økonomien i HR-cyklussen omfattende rekruttering, introduktion, udvikling/fastholdelse, fravær og afvikling.
Efter seminaret har virksomheden fået et grundlæggende kendskab til Simulationsmodellen på baggrund af egne data, og virksomheden kan derved tage stilling til det videre arbejde med en egentlig virksomhedsanalyse med flere medarbejdergrupper.
Gennemførelse
Seminaret omfatter ét møde af 3-4 timers varighed.
Forud for seminaret indsamler HR-funktionen datamateriale for en udvalgt medarbejdergruppe.
Når vi har modtaget datamaterialet opstiller vi Simulationsmodellen med konkrete beregninger for aktiviteterne og processerne i HR-cyklussen, værdisætning af medarbejderne, tabeller og grafiske illustrationer samt konsekvensberegninger - og forbereder en præsentation og oplæg til drøftelse på seminaret (en diassamling, som udleveres på seminaret).
På seminaret gennemgår vi indholdet, strukturen og resultaterne. Samtidig fremlægger vi vores vurderinger og anbefalinger samt perspektivering af relevante business cases.
På den baggrund kan vi drøfte økonomien i virksomhedens HR-cyklus, optimering af aktiviteter og processer, ledelsesinformation og ledelsesopgaver samt anvendelsesmuligheder mere generelt. Seminarindholdet disponeres sammen med virksomheden, så vi sikrer den størst mulige værdi af forløbet. Står virksomheden eksempelvis over for at skulle gennemføre et ledelsesudviklingsforløb eller implementere et HR-system, vil vi perspektivere resultatet i forhold til disse aktiviteter.
Deltagere
Relevante deltagere i hovedparten af processen er HR-funktionen. I forbindelse med opstilling af modellen og præsentationen af resultaterne er det en fordel også at inddrage økonomifunktionen.
Endelig vil præsentationen af resultaterne være af interesse for HR-funktion, økonomifunktion, topledelse og linjeledelse.
Kontakt os på kontakt@hrdiamanten.dk for at høre mere om seminaret.
|