Hvem er vi?
Kenneth Havndrup:
Jeg er uddannet cand.polit fra Københavns Universitet og har stiftet HRDIAMANTEN i 2007.
Mit udgangspunkt for HRDIAMANTEN har været at skabe overblik og sammenhæng i virksomhedernes HR-aktiviteter gennem en samlet HR-ledelsesmodel.
Dette arbejde har ledt videre til det fundamentale og nødvendige i at etablere et økonomisk metodegrundlag for perspektivering, prioritering og fokusering på den afledte økonomi af ledelse og HR-aktivitet.
Gennem de seneste 14 år har jeg arbejdet på konsulent- og direktørniveau med udvikling og implementering af HR- og rekrutteringssystemer. I forløbet har jeg beskæftiget mig med den strategiske udformning af nye koncepter i værktøjer og processer samt datahåndtering og frembringelse af ledelsesinformation.
Herigennem har jeg en bred og specifik erfaring i planlægning, gennemførelse og levering af meget forskellige organisations- og udviklingsprojekter i private og offentlige virksomheder. - Grundlæggende sætter jeg personligt fokus på sund fornuft og omtanke i gennemførelse af HR-projekter.
|